Når vi holder kursus for klikkertrænere, starter vi som regel med at bede hundeførerne vise os hundens arkiv med frivillige adfærd. Vi siger ikke at det er uinteressant hvad hvilke adfærd/øvelser hunden kan på signal, men personligt finder vi at hundens frivillige repertoire er meget mere interessant for os som instruktører at observere ved indledningen af et kursus.
Tekst: Cecilie Køste & Morten Egtvedt
Hundens frivillige repertoire er på mange måder hundes “fundament”– dette danner basis for alle øvelser hunden senere skal lære. Hvor let hunden tilbyder frivillige adfærd, hvor repetitionsklog hunden er, og hvor let hunden veksler mellem forskellige frivillige adfærd, fortæller os særdeles meget om hundens potentiale og også meget om hvordan hundefører har klikkertrænet frem til nu. Dermed er det lettere for os at give råd til hundeføreren resten af kurset.
Noget vi oplever meget ofte, er at en hund kan tilbyde vældigt mange fine frivillige adfærd når de befinder sig foran hundefører men fra udgangsstilling klarer de ikke at tilbyde noget som helst uden signal. Grunden til dette er selvfølgelig at hunden under træning har erfaret at i udgangsstilling skal den som regel vente på signal, mens frivillige adfærd stort set kun bliver forstærket i andre sammenhænge (for eksempel når hunden står foran fører).
Dette er ganske typisk særlig for hunde som er kommet et stykke på vej i træningen. De har lært mange signaler, og de har måske startet i konkurrence allerede. Hundefører har før konkurrencestart arbejdet meget med at sikre sig mod tyvstarter (for eksempel på apportering, fremadsendelse, fællesdæk osv.) , og når man kun arbejder med signaler i udgangsstilling, forsvinder evnen til at starte firvilligt selvfølgelig i denne position. Og hvis man har gjort dette længe nok kan det være meget vanskeligt at bryde dette mønster. Prøv for eksempel at få en jagttrænet retriever til at tilbyde frivillig start på fremmadsendelse eller fremad spring over forhindring… held og lykke med det!
Førhen tænkte vi som regel at »jaja, vi må bare fortsætte med at bruge signaler fra udgangsstilling og hellere arbejde med frivillige adfærd fra andre positioner i stedet«. Men i den senere tid er vi blevet stadig mere »stædige« når det gælder om at “tvinge” kursusdeltagerne til at lære hunden at starte frivilligt også fra udgangsstilling.
Når hunden sidder i udgangsstilling, bør den kunne tilbyde
- Sidde roligt og se op
- Dæk
- Løbe ud i galop (fremadsending) – med eller uden kegle/felt, musemåtte eller anden target foran sig
- Løbe ud til en apport som ligger på jorden foran den
- Fremad spring (hvis den har en forhindring foran sig)
- Halsgivning (for brugshunde)
Og i skoven ønsker vi at en klikkertrænet brugshund skal kunne starte frivilligt fra udgangsstilling både i rundering og feltsøg.
Lige for at præcisere: Alle de adfærd vi ønsker at hunden skal kunne tilbyde frivilligt, ønsker vi selvfølgelig også at hunden skal kunne gøre på signal. Men selv om signalet er godt indlært, vil vi også ALTID beholde den frivillige adfærd, så vi kan gå tilbage til den når vi ønsker det.
En godt klikkertrænet hund skal kunne vente på signalet når vi ønsker det, og tilbyde samme adfærd frivilligt når vi ønsker det!
HVAD SÅ HVIS HUNDEN ALLEREDE ER “LÅST” I UDGANGSSTILLING?
Dette kan heldigvis løses på de fleste hunde, særligt hvis de er dygtige til at tilbyde en del adfærd frivilligt i andre positioner. Hvis du vil lære hunden at gå ud til en target, eller samle en apport op som ligger på jorden foran den fra udgangsstilling, har vi følgende forslag:
- Start med hunden stående på venstre side og gå over til at have hunden siddende når hunden let tilbyder adfærden fra stående.
- Hold hunden i halsbåndet og slip den som en »elastik« når du ser at den skal til at gå. Start også med dette fra stående position, og gå over til at gøre det samme fra siddende i udgangsstilling efterhånden. Hold gradvist mindre i halsbåndet til du til sidst ikke holder i det mere.
- Kombiner dette med at gøre afstanden til target eller apportbuk meget kort (start på maks 1 meter!) i begyndelsen. Så vil det ofte ligne den færdige øvelse mindre som du sikkert har kørt med signal 500 gange før, og det gør det lettere for hunden. Øg afstanden gradvist efterhånden som hunden ser at det er »trygt« at tyvstarte også fra udgangsstilling.
HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT MED DISSE FRIVILLIGE STARTER?
Hvorfor holder vi så stædigt på at beholde hundens frivillige adfærd også i udgangsstilling?
Tja, hvorfor i alverden skal vi som klikkertrænere IKKE have frivillige starter fra udgangsstilling når vi gerne vil beholde frivillige adfærd i andre positioner???? Udgangsstilling er jo den vigtigste startposition af alle!
1. For det første: Fra udgangsstilling er det særligt vigtigt at vi har pålidelige signaler eftersom så mange øvelser starter i denne position. Og den bedste måde at beholde et pålideligt signal er ved at beholde den oprindelige frivillige adfærd! Så længe du beholder den oprindelige frivillige adfærd på repertoiret, kan du altid gå tilbage til at »parre« signalet med den frivillige adfærd, og dermed gøre signalet stærkere hvis det skulle blive nødvendigt.
2. For det andet: Du kan altid gå tilbage til at finpudse på den oprindelige frivillige adfærd uden signal når det er nødvendigt at perfektionere adfærden yderligere. For signaler og adfærd vil meget ofte på et eller andet tidspunkt bryde sammen, eller i hvert fald trænge til perfektionering. Pludselig holder hunden op med at reagere på signalet. Eller pludselig begynder hunden at udføre adfærden på en dårligere måde end du ønsker. Og hvis du så ikke kan gå tilbage til den frivillige adfærd og rette fejlen uden signal først, så er du på tynd is. Du vil så i stedet være tvunget til at øge volumen på signalet, bruge dobbeltsignaler, eller blive tvunget til at gentage signalet mange gange sammen med en halvdårlig adfærd, og det er ikke noget du vil gøre mange gange hvis du har bare lidt faglig stolthed som hundetræner…
3. For det tredje bør du fortsætte med at træne MEGET med frivillige adfærd også efter at du har indlært signalet. En stor del af vores felt-træning vil bestå af at lade hunden løbe frivilligt fra udgangsstilling og ud til stå-keglen. Eller frivilligt ind i feltet fra stå-keglen. Hvis du beholder den frivillige adfærd stærk på sådanne vigtige delmomenter, vil du også beholde signalet meget stærkere, eftersom hunden da har meget lavere tærskel for at udføre adfærden. Og desuden ELSKER klikkertrænede hunde at tilbyde frivillig adfærd. Hvis en hund kunne vælge mellem at køre 10 repetitioner med en frivillig adfærd, eller køre 10 repetitioner hvor den skulle vente på signalet, kan vi garantere at den ville have valgt det første. Man ser på klikkertrænede hunde at de simpelthen elsker at tilbyde adfærd. Derimod er det ikke ualmindeligt at se at adfærd man altid kører på signal, gradvist bliver dårligere – gerne bare umærkeligt lidt for hver uge, men tro os – det sker ofte, selv med adfærd og signaler som er indlært på bedste måde. Ved at køre meget frivillig adfærd beholder du den dejlige klikkerattitude på din hund, selv når du kommer højt op i lydighedsklasserne.
HVORFOR SJUSKER KLIKKERTRÆNERE MED FRIVILLIGE STARTER FRA UDGANGSSTILLING?
Den vigtigste grund til at folk ikke lægger vægt på (eller faktisk modarbejder!) frivillige starter fra udgangsstilling, er selvfølgelig at de er bange for tyvstarter i konkurrence.
Der findes også trænere som bevidst undgår at forstærke frivillige adfærd ret meget længe før de får dem under stimuluskontrol med den begrundelse at jo bedre hunden er til at til at tilbyde adfærden frivilligt, jo vanskeligere bliver det at få den under stimuluskontrol senere.
Vores klare melding til begge disse to grupper er: »lær dig at stole på din stimuluskontrol!«. Hvis du bare følger de 5 trin for indlæring af stimuluskontrol, VIL du få stimuluskontrol på de adfærd du ønsker. Hvis du følger de 5 trin og arbejder grundigt igennem disse, vil signalet blive mere pålideligt, jo bedre den frivillige adfærd er til at begynde med. Hvis du ikke »tør« have en god frivillig adfærd i bunden, er der meget som tyder på at du prøver at kamu-
flere dårlig stimuluskontroltræning.
Hvis du træner stimuluskontrollen grundigt, vil hunden blive GOD til stimuluskontrol. Det vil efterhånden gå stadig lettere at få nye adfærd under fuld stimuluskontrol selv med adfærd som hunden nærmest kaster efter dig til begynde med. Din hund vil efterhånden blive “signalklog”!
Og hvis du regelmæssigt går tilbage til at forstærke den frivillige adfærd, også efter at du har fået adfærden under fuld stimuluskontrol, vil hunden også lære HVORNÅR den skal vente på signalet, og hvornår den kan tilbyde adfærden frivilligt. Så vil du være bombesikret mod tyvstarter i konkurrence mens du fortsat kan udnytte fordelene ved at kunne gå tilbage til den frivillige adfærd når det er ønskeligt.
5 trin til at få fuld stimuluskontrol
- Giv signalet når hunden allerede er begyndt på den frivillige adfærd
- Giv signalet lige før hunden skal til at udføre den frivilligt.
- Test signalet i gradvist vanskeligere situationer (men forstærk også gerne når adfærden forekommer frivilligt.)
- Forstærk kun adfærden når du har givet signalet først, og lær hunden at vente i gradvis længere tid på signalet.
- Lær hunden at skelne signalet fra andre signaler (både andre allerede indlærte signaler og »fjollesignaler«). Hunden skal kun udføre adfærden på rigtigt signal – ikke på andre signaler.