Et fantastisk træningspas

Et fantastisk træningspas

Hundetræning er egentlig meget mere end bare selve træningen med hunden: det er din tanke, dit mål, din plan, dine mekaniske færdigheder, træningen af dig selv og til sidst selve hundetræningen. Denne artikel fokuserer dog på selve hundetræningen – det som sker øjeblik efter øjeblik mens du og hunden arbejder sammen. Hvad kan du gøre for at dine træningspas skal blive ”fantastiske træningspas”, der hvor du gør det rigtige i rette tid og tilfælde, og der hvor din hund får netop de erfaringer du ønsker?


Tekst: Eva Bertilsson & Emelie Johnsson-Vehg


 

For at selve akten af det at træne hunden skal flyde fortløbende og blive som du havde tænkt dig, har du brug for at vide hvad du skal gøre og hvilke valg-muligheder du har. Hvad skal du gøre hvis hunden gør sådan eller sådan? Jo enklere og tydeligere din plan er, desto lettere er det at følge den, og desto større er chancen for at du ikke pludselig gør noget du egentlig ikke havde tænkt dig. At tænke efter forud for passet er altid til stor hjælp. Et af vore bedste tips er at skabe et flowskema over hvordan du ønsker at dit ”fantastiske træningspas” skal se ud.

Et flowskema er suverænt når det drejer sig om at give overblik over mulige alternativer, og ved at nedskrive sådan et får du styr på om du faktisk har tænkt alle eventualiteter igennem, og har en plan for ”hvad gør jeg hvis X sker?”. Når du skriver ned, skal du forsøge at forudse hvad hunden kunne tænkes at finde på, og så vælge hvad du selv vil gøre hvis dette sker. Som vi ved, kan vi jo ikke styre eksakt hvad vores hunde skal gøre – det vi kan styre, er hvordan vi selv opfører os.

 

Vores flowskema for ”det perfekte træningspas”

Ud fra de beslutninger vi selv vil træffe når vi træner, har vi lavet et overordnet skema. Vi bruger det flittigt, både i egen træning, og når vi afholder kurser. Vi vil her præsentere hvordan netop vores flowskema ser ud, og hvad de forskellige dele indebærer. I skemaet kan du se hvilke valgmuligheder vi selv giver os mens vi træner. Vores skema tager udgangspunkt i agilitytræning, men vi følger det faktisk i princippet altid.

 

Vore træningsmål og hvordan vi arbejder for at nå dem

Vort overordnede mål når vi træner vore hunde, er en glad og selvstændig hund med en fantastisk selvtillid. For at nå dette mål stræber vi efter at skabe træningssituationer hvor alting indenfor og omkring træningspasset forløber gnidningsløst for at give både hund og fører en mulighed for at lære så hurtigt som muligt, og så fokuseret som muligt. Ved at skabe situationer hvor hund og fører kan bi-beholde maksimalt fokus og intensitet igennem hele træningspasset, uanset hvad der sker, så slipper vi for mange biprodukter såsom frustration og usikkerhed. Det vort flow-skema vil vise, er altså hvordan dette kan se ud i praksis.

 

Delene i  vores flowskema

I vores ”perfekte træningspas” kommer hunden fra en station. Fra stationen sker en transport til det punkt hvor selve træningen skal begynde. Når transporten slutter, begynder hundens egentlige ”arbejde” – det er nu hunden har mulighed for at tjene sine bedste belønninger! Hvis hundens adfærd møder kriterierne (den gør det ”rigtigt”), får den en specifik forstærkning (klik+ belønning eller kun belønning) eller den får mulighed for at fortsætte med at arbejde (hvilket heldigvis giver mulighed for at gøre det ”rigtigt” og få belønning). Hvis hundens adfærd ikke møder kriterierne (gør ”fejl”), får den lov at fortsætte med at forsøge eller der kommer en transport til en ny startposition hvor hunden kan prøve igen. Når jeg som fører vil tage en pause, kommer der en transport tilbage til stationen. Lad os gennemgå hver del i detaljer!

 

Station

Stationen er det fysiske sted hvor din hund befinder sig når I holder pause. Det kan være et bur, et tæppe, et sted hvor du og hunden sidder sammen – hvad som helst. Stationen bør være et fysisk afgrænset sted – dette hjælper til med at gøre konceptet tydeligt.

Stationen har betydning for såvel din hund som dig selv som dine eventuelle træningskammerater eller instruktør. For hundens vedkommende er det et sted at være, et sted hvor der ikke direkte sker noget (men som man kan tjene belønninger for at være på). For dit vedkommende er det et sted hvor du kan bryde din koncentration og din fokus, slappe af, tænke, planlægge, hente flere godbidder eller noget andet legetøj, skrive træningsdagbog etc. Stationen er værdifuld for din instruktør og/eller dine trænings-kammerater eftersom de let kan vide at de nu kan tale med dig, komme med feed back og forslag. Når du og/eller din hund er midt i et træningspas, er du ikke tilgængelig, da skal du være i din boble, fuldt fokuseret på det du er i gang med. ”Hund i station” bliver din fribillet til at træde ud af fokusboblen for en stund.

 

Transport

Det vi kalder for transporter, er vores måde at bygge bro over tid og rum og kunne blive i boblen mens vi forflytter os selv og hunden fra stationen til det sted hvor vi skal træne. Fra belønning til ny start etc. Ofte kunne man have ønsket sig en tryllestav for at simsalabim få hunden til at havne på det bedste sted til at påbegynde næste forsøg uden at der kom nogen forstyrrelser eller tab af fokus på vejen derhen. Transporten er ikke nogen tryllestav, men funktionen er næsten den samme!

De transporter vi vælger at bruge er:

  • Legetøj
  • Godbidsmagnet
  • Holde i sele/halsbånd
  • Løfte/bære

Som du ser, så indebærer alle disse transportmåder at hund og fører ”hænger sammen”. Der findes ingen luft mellem føreren og hunden! Dette gør vores transporter ekstremt tydelige. Så længe hund og fører er ”klistret sammen”, er det transport. Når hunden er ”løs”, handler det om at arbejde! Samtlige transporter er trænede adfærd som opretholdes dels af sin placering i træningskæden (de fører til muligheden for at tjene en belønning), dels gennem at de faktisk belønnes. Vi ønsker at hunden faktisk selv ønsker at blive transporteret! Arbejdet og dets konsekvenser

Hundens arbejde kan herefter være stort eller småt – det kan være ”næsen rettet fremad” når du shaper de første trin i en retningsøvelse, det kan være en hel balancebom, det kan være 20 meter fri ved fod. Men dette arbejde kan jo enten gå som forventet, blive ”rigtigt”, eller også sker der noget andet, det bliver ”fejl”. Vi har valgt at begrænse vore valgmuligheder – hvad vi gør når det bliver ”rigtigt” respektive ”fejl” – til et lille antal. Der findes selvfølgelig flere muligheder, men dem vi præsenterer her, er dem vi selv har valgt at bruge. Vi oplever at disse er tilstrækkelige, og at det enkle ofte er det bedste.

 

Hvis det bliver ”rigtigt”

Hvis det bliver rigtigt, altså hvis hundens adfærd møder førerens kriterium, kan det efterfølges af:

  • Specifik forstærkning (godbid eller legetøj)
  • Signal til ny adfærd
  • Ingenting, hunden får bare lov at fortsætte med arbejdet

Den specifikke forstærkning kan se forskellig ud: det kan være klik plus godbid eller legetøj, det kan bare være godbid eller legetøj, det kan være en fjern-belønning i form af godbid eller legetøj etc. Beløn-ningen kan være lang- eller kortvarig, det kan være en hurtig godbid, det kan være mange godbidder model festfyrværkeri, det kan være en lang kampleg hvor du og hunden pjatter på livet løs.

Det du har brug for at planlægge, er hvordan din belønning skal forvandles til næste trin, dvs. enten til arbejde med det samme eller til transport. Hvis der skal arbejdes med det samme, må du sørge for at hunden er på et praktisk startpunkt når belønningen slutter.

Hvis du for eksempel er i gang med at shape din hund til at gå under en skammel, klikker du måske for at snuden er vendt mod skamlen, og så kan du give første godbid under skamlen. Når hunden synker godbidden, er den allerede i en god position til at fortsætte sit arbejde, og du kan klikke med det samme for første snudebevægelse fremad.

Ofte kan man have brug for at flytte hunden til et nyt startpunkt for at den skal kunne begynde sit arbejde igen. Der kommer transporten ind i billedet. Lad os sige at hunden netop er gået helt under skamlen, du giver den en godbid, og så har du tænkt dig at hunden skal prøve at gå under en gang til. Da kan du lade den godbid du giver hunden når den dukker op under skamlen, forvandles til en ”godbidsmagnet” som hunden kan snaske i mens I sammen flytter til et nyt startpunkt. Når du synes at hunden er på et godt sted, tager du hurtigt godbidsmagneten væk fra hundens næse, og så må hunden sætte i gang med at arbejde sig til næste belønning.

Signal indebærer selvfølgelig at du giver signal til en ny adfærd som hunden kan tjene belønningen på at udføre. Eftersom signaler indenfor klikkertræning betyder ”grønt lys”, vil signalet til en vel indlært adfærd komme til at fungere som belønning for det hunden gør når du giver signalet, i princippet på samme måde som et klik. Så det gælder på den ene side bare om at give signalet når hunden faktisk gør noget rigtigt (så man ikke kommer til at belønne en uønsket adfærd ved at give signal til ny adfærd), og på den anden side kun at give signaler som hunden med rimelighed klarer at følge og tjene belønning på (så ikke den tidligere rette adfærd bliver ”straffet” af at blive efterfulgt af et ubegribeligt signal hvor hunden mislykkes og ikke tjener nogen belønning).

At gøre ingenting og bare lade hunden fortsætte med at arbejde når den gør det rigtigt, kan eksemplificeres med hunden som er i gang med at lære at gå under en stol. I begyndelsen fik den klik så snart den havde snuden i rigtig retning. Efter et antal repetitioner venter vi med at klikke, gør ingenting og lader hunden fortsætte arbejdet, og når hunden gør noget mere (for eksempel stikker hovedet ind under stolen), så kommer klik og godbid. Det er på den måde vi strækker hundens grænser så den lærer at gøre endnu mere for sine belønninger.

 

Hvis der kommer ”fejl”

Hvis arbejdet går skævt, hvis der kommer ”fejl”, har vi to muligheder ifølge vores flowskema:

  1. Ingenting, hunden må bare arbejde videre
  2. Transport

At have en konkret plan for hvad man skal gøre hvis hunden laver ”fejl”, er mindst lige så vigtigt som at vide hvad man skal gøre hvis hunden gør det ”rigtigt”. Vores erfaring er at frustration, usikkerhed, brudt koncentration ofte hidrører fra forvirrende situationer som af og til opstår når hunden ikke gør helt ret og føreren ikke rigtigt ved hvad han/hun skal gøre…

Vi gør det enkelt for os ved bare give os selv to alternativer – fortsætte arbejdet eller transport – og vores oplevelse er at dette støtter både os selv og hundene enormt. Og da kan vi fokusere på det vigtige og det morsomme, det hunden virkelig lærer af: at skabe situationer hvor hunden gør det rigtigt og får belønning!

At gøre ingenting og bare lade hunden fortsætte arbejdet er vores første valg hvis noget går skævt. Et eksempel kan være at hunden ved ”gå-under-stolen”-træningen kigger på føreren (”fejl” respons) inden den retter snuden mod stolen (”rigtigt”) og får klik og belønning. Et andet eksempel kan være agilityhunden som løber forbi en forhindring – det er jo alligevel ikke muligt at spole tiden tilbage så bedste løsning er helt enkelt at fortsætte med at styre og belønne noget som bliver rigtigt.

Men vent nu lige lidt – at gøre ingenting og bare lade hunden fortsætte med at arbejde, det findes jo både efter ”rigtigt” og ”fejl” i flowskemaet!? Jeps, sådan er det. Det indebærer at så længe hunden ikke er helt sikker på sin opgave, men behøver information om hvad der er ”rigtigt”, så er det vigtigt faktisk at belønne hvert rigtigt forsøg. Finessen ved systematisk at belønne det som bliver ”rigtigt”, er at vi faktisk ikke behøver at informere hunden om det som bliver ”fejl”!

Transport er det alternativ vi vælger når det ikke er muligt bare at lade hunden fortsætte med at arbejde. Måske er den havnet i en forkert retning, du har glemt hvad du skulle gøre, godbidderne er brugt op, eller hvad der nu kan være sket… I det tilfælde havde vi allerhelst ”beamet” hunden til et nyt startpunkt eller til stationen for lidt betænkningstid…men ef-tersom vi ikke har nogen tryllestav, vælger vi trans-porten. Vi kan for eksempel lade hunden smaske på en godbidsmagnet eller føre den i halsbåndet mens vi forflytter os derhen hvor vi vil være. Eftersom transport er rart for hunden, vil det blive lidt som be-lønning for hunden – det er helt ok! Husk på at men-ingen med transporten er at bygge bro i tid og rum uden at miste de vigtige komponenter fokus og in-tensitet eftersom de er en stor del af det som vil føre os til vores yderste mål – den glade og selvstændige hund. Vi bekymrer os ikke for at komme til at be-lønne uønskede adfærd med vore transporter, dels sørger vi for at skabe træningssituationer hvor hunden oftest gør det rigtigt og får belønning den vej, og dels kan vi gøre den ”rigtige” belønning (den som hunden får for ”rigtig” adfærd) meget bedre end hvad den får i transporten.

 

Hvad indebærer så alt dette?

Flowskemaet viser os hvad vi som trænere har for valgmuligheder i alle tænkelige situationer. For det er jo det vi behøver at have styr på når vi tager hunden ud for at træne! Hvad skal jeg gøre, hvilken konsekvens skal jeg tilføre, i hvilken situation? At have gennemtænkt og gennemtrænet dette selv gør træningen utrolig meget mere præcis, uden huller og dødtid hvor der findes risiko for frustration, forvirring eller helt enkelt mistet fokus. At have styr på vore valgmuligheder gør det lettere for os at holde vore træningshjerner i skak – træning er kompliceret nok i forvejen med alle de krav der stilles til planlægning, mekaniske færdigheder og evaluering for at vi kan anses for fuldt beskæftigede. Så vi stemmer for at holde flowskemaet enkelt. Jo færre alternativer for træneren, desto større chance er der for at man lykkes med at gøre det man havde tænkt sig. Og når vi som trænere gør det ”rigtigt”, da går træningen oftest som en leg!

 

Afslutningsvis

Tag et kig på din træning. Hvordan ser den ud? Hvordan ønsker du at den skal se ud? Lav et flow-skema og bliv bevidst om dine forskellige valgmuligheder. Dit job som din hunds træner og din egen coach, vil blive tydeligere, lettere, mere morsomt og desuden mere fremgangsrigt.

Hav det sjovt med din træning!

 


Emelie Johnson-Vegh og Eva Bertilsson arbejder sammen i Carpe Momentum. De har begge baggrund som lærer, men er nu heltidsbeskæftigede i Carpe Momentum hvor de afholder kurser i agility, læringsteori, klikkertræning ogTAGteach, samt arrangerer seminarer med andre instruktøer. Sammen har de skrevet bogen Agility Right From The Start, udgivet af Karen Pryors forlag Sunshine Books 2010.