I skrivende stund ligger der en 10 uger gammel flatcoat hvalp under skrivebordet og sover. De næster uger vil jeg derfor ikke tænke ret meget på rundering, fremadsending, næseprøver eller sporgenstande (ok, måske lidt på sporgenstande…). Sådanne ”uvæsentlige ting” kan vente en måned eller to. Akkurat nu er der meget vigtigere ting at tage sig af…

---

Tekst: Morten Egtvedt

---

 

Den næste måned vil stort set dreje sig om fire ting som i meget høj grad lægger grundlaget for hvor let hunden bliver at træne som unghund og voksen:

• Miljøtræning

•  Social træning

• Håndtering

• Legeudvikling

I denne artikel vil jeg først og fremmest tage mig af miljøtræningen.

 

Hvad er miljøtræning?

Miljøtræning bygger hovedsageligt på en læringsmekanisme som kaldes habituering. Habituering vil sige at hunden gradvist reagerer mindre og mindre på uvæsentlige stimuli i omgivelserne.

Vi ønsker f.eks. at hunden skal gå på fortovet uden at bryde sig om passerende cyklister, biler, støj fra trafikken eller andre stimuli den ikke bør reagere på. Vi vil have at den skal kunne være i nærheden af en skydebane uden at bryde sig om skuddene. Og vi vil have at den skal slappe af i bussen lige så godt som var den hjemme i sin egen stue. Overalt hvor vi færdes, er der en række forskellige stimuli (synsindtryk, lyde, lugte osv.) som det ikke er særlig hensigtsmæssigt at hunden bruger meget opmærksomhed på.

Hvis vi har en familiehund, ønsker vi stort set at hunden skal kunne slappe af og være rolig uanset hvad der foregår omkring den. For en brugshund er det desuden vigtigt at den skal kunne arbejde lige godt i alle situationer. Og for at den skal kunne det, skal den ikke bruge en masse opmærksomhed på uvæsentlige ting som foregår omkring den.

”Habituering er en grundlæggende proces i opmærksomhed. Dersom man ikke habituerede til irrelevante stimuli, ville disse optage kapacitet som vi behøver til koncentration og ny læring.”(Oversat af D.D. efter Svartdal & Flaten,1998)

Hvad du skal bruge hunden til, afgør også hvilke situationer det er vigtigt at miljøtræne, og hvor meget arbejde du bør lægge i træningen. Men alle hunde bør som et minimum være godt miljøtrænede i situationer de jævnligt vil komme i i fremtiden.

 

Hvad er social træning?

Der er en ganske glidende overgang mellem social træning og miljøtræning. Ofte arbejder vi med begge dele samtidigt. Hvis vi skal definere en forskel på de to, er det at under miljøtræning lærer vi hunden at ignorere uvæsentlige stimuli, mens den i social træning skal lære at kommunikere hensigtsmæssigt med andre hunde eller mennesker.

Hvis du miljøtræner en hvalp udenfor et indkøbscenter, vil det ikke være til at undgå at folk kommer hen for at hilse på hvalpen. Hvalpen bliver dermed både miljøtrænet på trafik og indkøbsvogne, samtidig med at den får social træning med fremmede mennesker med i købet. Af den grund står jeg og hænger en del ud uden for diverse indkøbscentre i denne uge – der er der masser af larm og synsindtryk, og der er mange gratis figuranter!

 

Hilse på eller overse mennesker og dyr?

Med min hvalp har jeg fokus på at den skal lære at hilse på 500 forskellige hunde og mennesker (=social træning). Når den har lært dette og er tryg ved at hilse på (næsten) alle mulige folk og hunde, vil jeg imidlertid begynde at prioritere at den IKKE længere skal hilse på alle levende væsner den får øje på, men hellere bare overse dem (=miljøtræning) og hellere bruge al opmærksomhed på mig og det vi træner på. Det er erfaringsmæssigt meget lettere at få hunden til at overse hunde og mennesker som den gennem social træning er blevet tryg ved.

Under den sociale træning med mennesker kommer der som regel en del håndteringstræning med i købet også. Når folk hilser på en hund, må de altid klappe den – sådan er det bare. Og da må vi lære hunden at leve med det. Vi kan ikke forvente at alle folk vi møder, har læst ”På talefod med hunden”, så derfor er det vores job at vænne hunden til at mennesker vi møder, kan hilse klodset og klappe uforsigtigt på hunden. Hvis vi har vænnet hunden til at blive håndteret endnu hårdere af os selv og andre familiemedlemmer som den kender på forhånd, har vi som regel en god sikkerhedsmargen.

 

Habituering og sensitisering

For at give dig et bedre fagligt grundlag for miljøtræningen vil vi nu gå lidt dybere ind i fænomenet habituering.

Frem for alt, det vi kan observere ved (vellykket) miljøtræning er ikke habituering, men responshabituering. Habituering er derimod selve mekanismen som kan forklare det vi observerer (at hunden reagerer mindre).

”Responshabituering er den observerede korrelation mellem stimulus og respons. Når stimulus præsenteres gentagne gange, synker responsen i styrke. Habituering er den mekanisme, dvs. de hændelser i centralnervesystemet, som kan forklare hvorfor responsen falder i styrke.”(Svartdal & Flaten,1998)

Der er 9 kendetegn ved responshabituering (Thomson & Spencer, 1966/ Svartdal & Flaten,1998). Vi vil nu gennemgå 7 af disse punkter (som jeg regner for de væsentligste i praksis) og kommentere hvad disse betyder når vi vil miljøtræne hunden.

 

1. Hvis en stimulus udløser en respons, vil gentagne præsentationer af stimulus føre til reduceret respons.

Dette er hovedprincippet i responshabituering. For hver gang hunden hører en lyd eller ser en ting (som ikke er vigtig) vil den reagere mindre. For at opnå responshabituering er det en forudsætning at hunden eksponeres for stimulusen gentagne gange.

 

2. Når en stimulus bliver udeladt for en tid, vil responsen være stærkere ved næste stimuluspræsentation. 

Dette kaldes for ”spontan tilbagekomst”. Selv om responshabituering er gennemført, kan reaktionen komme tilbage. Hvis det er over en måned siden du sidst var på skydebanen eller indkøbscenteret, vil hunden normalt reagere mere end den gjorde da du afsluttede træningen sidste gang. Ved al miljøtræning er det derfor vigtigt at opretholde træningen. En miljøtræningsdagbog er en god idé. Da kan du være obs. på at hvalpen, f.eks. mindst en gang om ugen, besøger steder hvor det er vigtigt for dig at den skal kunne fungere.

 

3. Ved repeterede serier af responshabituering og spontan tilbagekomst, går responshabitueringen gradvist hurtigere.

Første gang du er på skydebanen, vil der gå lidt tid før hunden ikke reagerer længere. Anden gang vil den hurtigere holde op med at reagere. Tredje gang vil den bruge endnu kortere tid osv. (såfremt du ikke lader for lang tid gå mellem hver gang pkt. 2)

 

4. Korte intervaller mellem stimuluspræsentationer giver hurtigere og/eller stærkere responshabituering.

Jo oftere du miljøtræner i en speciel situation, jo hurtigere vil resultaterne komme (i netop dette miljø). Det bliver en vurderingssag om du ønsker at prioritere et bestemt miljø en uge for dermed at opnå mere effektiv habituering her, eller om det er vigtigere at sprede sig over flere forskellige pladser samme uge så hunden ikke ”glemmer” disse (jf. pkt. 2).

 

5. En svag stimulus producerer hurtigere responshabituering end stærkere stimuli. Stærke stimuli producerer i nogle tilfælde ingen habituering. 

Dette er egentlig ganske logisk. Det går naturligvis hurtigere at opnå responshabituering på svage stimuli (sidde udenfor den lokale butik, eller 200 m væk fra skydebanen) end på stærke stimuli (sidde udenfor byens største indkøbscenter, eller lige ved siden af skydebanen). Du må derfor beregne mere træningstid for at habituere stærke stimuli fuldstændigt.

Det er også vigtigt at huske at hvis hunden bliver udsat for meget stærke stimuli, vil der ikke ske nogen habituering overhovedet. Det er IKKE god miljøtræning at udsætte hunden for ”så meget som muligt” for hurtigt. Faktisk vil dette have stik modsat effekt. Vi vil komme nærmere ind på dette senere i artiklen.

 

6. Effekten af habitueringstræning kan fortsætte efter at responshabituering har nået asymptotisk niveau (below-zero habituering).

Dette er også et vigtigt punkt. Selv om hunden ikke længere reagerer i et bestemt miljø, betyder dette ikke at du skal stoppe med at miljøtræne her. Tvært imod må du gerne fortsætte med at ”overtræne” i alle miljøer i lang tid efter hunden er holdt op med at reagere. Dette vil reducere risikoen for spontan tilbagekomst.

 

7. Habituering af responsen til en stimulus viser generalisering til andre stimuli.

Når en stimulus-respons forbindelse habitueres, vil dette også generaliseres til lignende stimuli. Det er heldigvis sådan at hvis vi har miljøtrænet på en bestemt byggeplads, vil vi også se effekt af dette når vi besøger en helt anden byggeplads for første gang (i hvert fald så længe lydene ligner meget) – og også til en vis grad ved andre stærke lyde. Ved at miljøtræne grundigt i en del standard situationer (indkøbscenter, trafik, bus, båd, hundeudstilling, bondegård, skovterræn osv. osv.) vil du dermed også kunne se effekter af den gode miljøtræning i mange andre situationer hvor du ikke har været før.

 

Responssensitisering – den onde tvillingebror

Ok, nu ved vi rigtig meget om habituering. Og indtil nu virker miljøtræning jo ganske enkelt. Det er bare at udsætte hunden for mange lyde, synsindtryk og lugte, og så går habitueringen af sig selv. Ja, så enkelt kunne det have været hvis ikke det havde været for habitueringens ”onde tvillingebror” – sensitisering.

”Når en intens stimulus præsenteres gentagne gange, kan det forekomme at responser udløst af denne, øger i styrke. Dette kaldes responssensitisering, og er modstykket til responshabituering. Ofte vil præsentation af intense stimuli øge styrken til andre reflekser. Sensitisering er således en proces som gør større dele af nervesystemet mere reaktivt.” (Svartdal & Flaten, 1998).

På godt dansk: Hvis hunden under miljøtræning bliver bange, skal du ikke bare fortsætte og satse på at hunden vil habituere bare du venter længe nok. Det er samme logik som at spærre en mand med araknofobi (skræk for edderkopper) inde i et rum med 1000 edderkopper. ”Face your fear” er et populært udtryk, og det kan rigtig nok virke nogen gange, men som regel bliver man bare mere bange af at være bange!

Det samme gælder ved miljøtræning. Hvis du ser at hunden bare er lidt bange eller reagerer på andre måder, kan du vente lidt og se om det bliver bedre. Men så snart du ser at hundens reaktion øger, skal du tage den væk fra situationen med det samme, ellers vil du sætte dig selv længere tilbage i træningen jo længere tid hunden bliver sensitiseret. I sådanne tilfælde skal du IKKE vente på at hunden skal ”afreagere” (for øvrigt ikke et videnskabeligt begreb), som er en populær forestilling blandt hundefolk.

Når hunden først er blevet sensitiseret for en stimulus, vil den også reagere stærkere på andre stimuli. Den bliver slet og ret mere ”oppe på dupperne”. Hvis hunden er blevet sensitiseret mens I er på skydebanen, kan den også fare sammen hvis nogen smækker en bildør eller den hører andre lyde som den normalt ikke ville have reageret på.

Det er vigtigt at huske at habituering ofte tager lang tid, mens sensitisering kan ske på et øjeblik. Når du miljøtræner, skal du derfor altid holde dig på den sikre side. Hvis hunden først bliver sensitiseret, kræver det en endnu længere periode med forsigtig miljøtræning før du er tilbage på samme niveau igen.

 

Hvordan kan man træne rædsel væk?

Når man miljøtræner hunden, er habituering den vigtigste læringsmekanisme og også den enkleste. Det er bare at sørge for at hunden opholder sig i forskellige miljøer, og gradvist vil den reagere mindre på disse.

Men hvad hvis hunden først er blevet ræd for noget, og det ikke ser ud til at blive bedre af sig selv? Vi kan fortsat satse på habituering ved f.eks. at starte træningen langt væk fra det hunden reagerer på og gå gradvist nærmere efterhånden som det går bedre. Derudover har vi nogle andre værktøjer som kan sætte fart i habitueringsprocessen.

Det første er det vi kalder modbetingning. Hvis hunden f.eks. er ræd for heste, kan vi stille os uden for en hestefold og klikke og belønne mange gange i nærheden af heste. Synet af heste som tidligere udløste rædsel, vil da efterhånden udløse savlen, logren og anden ”glad” adfærd hos hunden i stedet – der er sket en modbetingning. Når du vil køre modbetingning, er det vigtigt at starte så tilpas langt væk fra det hunden reagerer på at den i hvert fald klarer at modtage belønningen du tilbyder den – ellers vil du ikke få den ønskede effekt. Ved modbetingningstræning er det ikke så vigtigt hvad hunden gør – pointen er bare at servere belønningen samtidig med at hunden ser, hører eller lugter det den reagerer på, uafhængigt af hundens adfærd.

Men vi kan også fremskynde habitueringen ved at belønne en specifik adfærd i situationer hvor den reagerer. Hvis hunden har en favoritadfærd den har lært godt, kan du få den til at gøre dette i nærheden af det den reagerer på. Du kan f.eks. sætte hvalpen op på en stabel paller eller på kølerhjelmen af en bil og træne targeting mens hunden står der oppe. Eller du kan belønne at hunden ser på dig eller en anden enkel adfærd. Når hunden får belønning for en kendt adfærd gentagne gange, kan dette fremskynde habitueringen og reducere rædslen i situationen. Så længe hunden vil spise godbidderne eller lege med bolden, tyder det som regel på at belastningen er ”tilpas” for at opnå habituering.

 

Kritisk periode

Miljøtræning og social træning bør ideelt set starte hos opdrætteren allerede fra 3 ugersalderen. I sit legendariske forskningsprojekt fandt Scott og Fuller at hvalpe har en kritisk periode fra ca. 3 til 12 uger.

Med ”kritisk periode” menes en speciel tidsperiode i livet hvor en lille mængde erfaring vil give en stor effekt på senere adfærd. (Scott & Fuller, 1965).

”To draw an analogy, it is a great deal like pulling the trigger on a high-powered riffle. A very small amount of effort causes the bullet to travel at high speed and produce a smashing impact at a great distance.” (Scott & Fuller 1965).

Eftersom vi almindeligvis får hvalpen leveret omkring 8 uger gammel, har vi kun ca. en måned foran os før ”socialiseringsvinduet bliver lukket” (Gry Løberg, 2007). Denne første måned er det meget vigtigt at hunden får lov at møde så mange (venlige) hunde og mennesker som muligt.

Frem til hvalpen er 3-4 måneder gammel er den relativt frygtløs overfor nye personer og situationer. Efter denne alder begynder frygten for nye ting at stige. Det er derfor en kæmpe fordel hvis vi i mellemtiden har sørget for solid miljøtræning og social træning. Da vil der ikke være så mange nye ting at være ræd for, og det vil kræve mindre indsats at vedligeholde den træning du allerede har gjort.

Hvis man derimod sjusker med miljøtræning og social træning frem til hvalpen er ca. 4 måneder, vil man måske aldrig rigtig kunne kompensere for dette, uanset hvor godt man arbejder senere. Det er derfor disse ting er så meget vigtigere end at træne lydighed, agility eller spor i den første tid – dette kan du træne så meget du vil hele resten af hundens liv. Miljøtræning og social træning må derimod startes så snart hvalpen er i hus – senere kan det være for sent.

 

Eksempler på praktisk miljøtræning

Det er kun fantasien som sætter grænser for hvor du kan miljøtræne hvalpen. Her er nogle miljøer som jeg har haft på ”miljøtræningslisten” de første uger:

Steder med meget støj

• I byen
• I indkøbscenteret
• På byggeplads
• Lagerlokaler
• Vareelevator
• Larmende garageport
• Skydebane

Usikre underlag

• I skoven – helst kuperet terræn udenfor stien!
• Trapper, særligt dem af såkaldt elefantrist
• Usikre paller eller andre ”forhindringsløjper”

Transportmidler

• Bil
• Båd
• Bus
• Tog
• Fly

Steder med andre hunde

• Hundeklubben
• Lufteplads
• Hundeudstilling

Andre dyr

• Får
• Heste
• Katte

”Arrangerede” forstyrrelser – en medhjælper arrangerer diverse forstyrrelser i nærheden af dig og hunden:

• Løber rundt i ring
• Klapper i hænderne
• Kommanderer (som en lydighedsdommer)
• Slår på grydelåg
• Klaprer med låget på skraldestativet
• Synger falskt
• Osv.osv.

 

Tre trin i miljøtræningen

For brugs/lydighedshunde (eller andre hunde som skal trænes til noget specielt) plejer jeg at forestille mig at der er tre trin i miljøtræningen (familiehunden kommer ofte langt med første trin).

1. habituering
2. leg/belønning
3. træning

 

1. Habituering

Første trin gennemføres rent praktisk ved at man opsøger miljøet man vil miljøtræne og bare sætter sig ned eller går roligt rundt uden at sige eller gøre noget særligt. Bare lade hunden se, snuse og høre, og lade habitueringen gå sin gang. Pas på at hunden aldrig på noget tidspunkt bliver ræd – da sker der ingen habituering (men i stedet kommer den onde tvillingebror sensitisering på besøg).

Efter et stykke tid (giv dig gerne god tid!), vil du se at hunden holder op med at se sig så meget omkring, og du ser at den slapper af. Næste gang du opsøger samme miljø, vil du sandsynligvis se at det tager endnu kortere tid før den ikke tager sig af omgivelserne længere, og til sidst behøver den ikke nogen tilvænningstid mere overhovedet. Habitueringen er komplet.

 

2.Leg og belønning

Først nu kan du gå videre til næste fase. Nu vil du også se at hunden skal kunne lege lige uden for indkøbscenteret, mens rulleporten går op og ned eller midt på gittertrappen. Det er vigtigt at dette trin kommer som nummer to. Før du begynder at træne i en ny situation, bør du altid kontrollere om hunden kan lege eller om den er lige så interesseret i dine godbidder her som hjemme i haven. Hvis hunden ikke er habitueret tilstrækkeligt i endnu, vil du hurtigt opdage at den ikke er lige så interesseret i at lege, og måske vil den ikke engang spise godbidder du tilbyder gratis. I så fald er du ikke færdig med trin 1 endnu.

Når du tror at hunden er godt nok habitueret i et miljø, kan du begynde at teste om den kan lege og/eller spise godbidder i situationen. Træn på dette indtil hunden leger lige så godt som på steder uden forstyrrelser.

 

3.Træning

Når du ser at hunden leger godt i situationen (eller spiser godbidderne glubsk), betyder det at du kan starte på at træne – start aldrig træning i et miljø før du har tjekket om hunden vil lege/spise i situationen. Stil dig udenfor indkøbscenteret, skydebanen, midt på gittertrappen, i vareelevatoren eller hvor du nu måtte være – og træn på adfærd hunden allerede har lært hjemme i haven. Vær påpasselig med at belønne oftere til at begynde med, end du ville have gjort hjemme i haven.

På dette stadium er det også fint at køre enkle søgeopgaver. Når du har kørt trin 1 og 2 i et miljø (f.eks. anlægsplads), kan du lade hunden se en figurant forsvinde ind på området og gemme sig. Så kan hvalpen få lov at kravle over bræddestabler og andre forhindringer for at finde figuranten. Samme enkle søgeøvelse kan også køres i andre miljøer, så længe det er trygt for hunden at løbe løs. Da gør du bogstaveligt talt miljøtræningen til en leg.

Når hunden kan udføre indlærte adfærd lige så godt i situationen du vil miljøtræne som hjemme, kan du gratulere dig selv og anse miljøtræningen for komplet i denne situation. Så er det bare at gå videre til den næste…

 

Opsummering

Miljøtræning og social træning er det vigtigste du kan gøre i den første tid du har hvalpen. Ugerne frem til hvalpen er ca. 12 uger er en ”kritisk periode” hvor selv små mængder erfaring vil have stor effekt senere i livet.

Lav gerne en miljøtræningsdagbog hvor du krydser af for hvor mange gange du har miljøtrænet i hver situation, og ellers kommenterer hvordan træningen gik. Du kan f.eks. også skrive hvilket niveau du er kommet til i hver situation.

1. Habituering
2. Leg/belønning
3. Træning

Hvis du ikke er typen som kan lide at være så struktureret i træningen, er det bedste råd at du bare inkluderer hunden så meget som muligt i dine daglige aktiviteter. Hvis hvalpen ofte er med dig rundt omkring, vil den som regel blive tilstrækkeligt miljøtrænet til at tackle en skummel verden.

Held og lykke med miljøtræningen!

 

Referencer

Svartdal & Flaten, Læringspsykologi, Ad Notam Gyldendal 1998

Scott & Fuller, Genetics and the Social Behavior of the Dog, The University of Chicago Press, 1997

Gry Løberg, Valpesosialisering, Canis Forlag, 2007

Køste & Egtvedt, Lydighetstrening i teori og praksis, Canis Forlag 2005