Du har måske hørt folk tale om ”klikkertræning” her på det sidste? Åh, ja tænker du. Endnu en ny og revolutionerende træningsmetode, som er løsningen på alle hundeejeres problemer. Men nej – faktisk ingen af delene.
Tekst: Morten Egtvedt & Cecilie Køste
Historien om klikkertrening
Klikkertræning kan egentlig ikke siges at være en ny opfindelse. Metoden bygger på læringsprincipper, der har været kendt siden 1930’erne. I hundemiljøet er det imidlertid først inden for de sidste 7-8 år, at det er blevet taget seriøst. Hovedsagelig takket været den amerikanske biolog og tidligere delfintræner, forfatteren Karen Pryor. Hun har skrevet flere bøger om praktisk brug af operant betingning eller klikkertræning. I starten af 1990’erne drog hun rundt i USA sammen med Gary Wilkes og holdt flere seminarer for hundeejere, og det blev starten på en ikke så lille revolution. Hvis du går på Internettet og søger på ”clicker training”, vil du i dag finde utallige hjemmesider, e-mail-lister, bøger og videoer om emnet.
Ja så, og denne vidundermetode løser altså alle hundeejerens problemer? Nej, desværre. Som med alle andre træningsmetoder afhænger resultatet først og fremmest af din egen indsats og dine praktiske færdigheder. Fordi du sætter en gammel mand med blød hat bag rattet af en Ferrari, kører den ikke nødvendigvis stærkt, men derfor er der ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved bilens kvalitet.
All right, men du siger altså, at klikkertræning hverken er noget nyt, revolutionerende eller et tryllemiddel. Hvorfor skulle jeg så gide læse denne bog? Svaret er ganske enkelt, at klikkertræning har vist sig at være en meget effektiv og interessant træningsmetode, som det er værd at sætte sig ind i. Om du så bagefter vil gå ”100% klikkertræning” eller bare lære teknikken bag og på den måde udvide dit repertoire, bestemmer du selv. Det eneste, du risikerer ved at læse denne bog, er at lære noget nyt!
Klikkertræning bruges i dag i lydigheds- og agilitytræning, til træning af service- og handicaphunde, politihunde, narkotika- og minehunde og familiehunde. Metoden har vist sig at have store fordele sammenlignet med ”traditionelle” træningsmetoder.
Definition på klikkertræning
Vi kan forsøge os med følgende definition på klikkertræning, frit oversat efter den amerikanske lydighedsinstruktør, Morgan Spector:
”Klikkertræning er en forkortelse for praktisk brug af operant betingning primært baseret på positiv forstærkning med systematisk brug af en betinget forstærker.”
Det blev du måske ikke meget klogere af, så vi prøver at gå lidt dybere ind i definitionen:
Praktisk brug….
Adfærdsanalysen kaldes de videnskabelige læringsprincipper, som klikkertræning bygger på. Den amerikanske psykolog, B. F. Skinner, beskrev en række principper for, hvordan vores adfærd bliver formet af miljøet omkring os og af de erfaringer, vi gør os. Ud fra disse principper har forskellige mennesker udviklet metoder til at bruge denne teori i praksis både inden for dyretræning, undervisning og i erhvervslivet. Der ligger altså en teori til grund, men klikkertræning er en helt praktisk teknik, som hele tiden videreudvikler sig.
..af operant betingning…
En vigtig bestanddel i klikkertræning er, at det dyr, som trænes, selv tager aktiv del i læringsprocessen. I stedet for at dytte, trække, rykke, lokke og narre lader vi i højere grad hunden operere frit og selv finde ud af, hvad den skal gøre for at få os til at klikke og belønne. Vi kan sige, at hunden ”opererer på miljøet” (deraf ”operant betingning”, et andet ord for ”adfærdsanalysen”), hunden forsøger med forskellige adfærdshandlinger at få fat i det, den gerne vil have. Og når hunden gør det rigtige, kommer belønningen.
Det er ikke kun under træning, at hunde ”opererer på miljøet”. Det gør alle levende væsner hver eneste dag, hvert eneste sekund. Vi (og hunden) gør mange forskellige ting hver eneste dag, og resultatet af disse handlinger afgør sandsynligheden for, om vi vil gentage de samme handlinger senere i lignende situationer. Adfærd, som på en eller anden måde betaler sig, har en større sandsynlighed for at blive gentaget. Adfærd, som ikke betaler sig, vil efterhånden forsvinde. Ganske hensigtsmæssigt, når vi tænker os om (evolution er stærke sager!).
… primært baseret på positiv forstærkning….
I klikkertræning er vi ikke så optaget af at ”korrigere” hunden, når den gør noget ”forkert” eller gør noget, vi ikke vil have, at den skal gøre. Vi er mere optaget af at lede efter de små ting, hunden gør rigtigt, forstærke (belønne) det og videreudvikle det. Efterhånden finder hunden ud af, at det faktisk betaler sig at være lydig (det vil sige, hunden ved egentlig ikke, at den er ”lydig” – kun at en bestemt type adfærd giver resultat).
Dermed ikke sagt, at en klikkertræner aldrig siger ”nej!” til sin hund eller sætter grænser for hunden på en hensigtsmæssig måde, når den laver unoder. Det kan så absolut betale sig at stoppe hunden en gang i mellem! Men i planlagt indlæring og træning er det sjældent nødvendigt. Ved brug af positiv forstærkning går træningen meget hurtigere, du får en hund, som kan lide at træne, og man undgår alle de ulemper, som følger med at skælde hunden ud, rykke den i snoren og andre negative metoder.
Men kan man også få hunden til at holde op med at lave unoder ved at belønne den?? Det virker jo helt naturstridigt! Det er ikke bare muligt – det er mindst dobbelt så effektivt. Fokuser på, hvad hunden skal gøre, i stedet for hvad den ikke skal gøre. I stedet for at straffe hunden, når den gør, kan du for eksempel belønne den med jævne mellemrum, når den er stille. Når hunden får en belønning for at være stille, vil perioderne uden gøen blive længere og længere. Og derfor må perioderne med gøen nødvendigvis også blive reduceret. Har du fanget tankegangen? Vi er sikre på, at for hver unode, din hund har, kan du komme på mindst én ting, som du hellere vil have den til at gøre! Når du begynder at tænke på den måde, kan vi garantere dig for, at det åbner for en del nye perspektiver.
…med systematisk brug af en betinget forstærker.
Yes, her kommer klikkeren endelig ind i billedet. En betinget forstærker er noget, som fortæller hunden, at den virkelige belønningen er på vej (for eksempel godbidden, tennisbolden eller noget andet morsomt). Klikkeren er en lille plastikboks, som laver en skarp klik-lyd. Når hunden har lært, at den lyd betyder, at godbidden er på vej, giver klikkeren hunden en meget klar information. Med klikkeren kan du forstærke i nøjagtig den tiendedel af et sekund, hvor hunden gør det rigtige, akkurat når den går nogle få skridt pænt i snoren, akkurat i det, den kigger på os i stedet for at kigge på hunden, som går på den anden side af gaden, nøjagtig idet begge albuer rører jorden, efter du har sagt ”dæk”. Du kan med andre ord ”fortælle hunden” nøjagtig, hvilken adfærd du vil have, at den skal udføre. Erfarne trænere ved, hvor vigtigt denne ”timing” er for resultatet. Med en bedre ”timing” kan du reducere indlæringstiden med mange procent.
Hvis du klikker akkurat, når hunden gør, som du gerne vil have, gør det ikke noget, at den virkelige belønning (godbid, bold eller lignende) først kommer et par eller flere sekunder senere. Det er det, som hunden gjorde, idet den hørte klikket, som vil ”sætte sig på rygmarven”.
En betinget forstærker kan imidlertid være mange andre ting end klikkeren. Det kommer vi tilbage til senere.
Hvad klikkertræning IKKE er
Det er efterhånden mange, der har købt en klikker og er begyndt at bruge den til hundetræning. Der er imidlertid stor forskel på at bruge en klikker og bedrive klikkertræning.
Der er mange, som er begyndt at bruge klikkeren til at belønne mere præcist, og det er godt nok, men de bruger fortsat en stor del af deres træning på at korrigere hunden (bryder med kravet om ”hovedsageligt at bruge positiv forstærkning”), når den laver en fejl. De styrer, lokker eller leder hunden for at fortælle den, hvad den skal gøre (bryder med kravet om at bygge på hundens eget-initiativ). Kort sagt træner de i store træk, som de altid har gjort. Dette er IKKE klikkertræning – det er traditionel hundetræning med brug af klikker. Det vil ofte være mere effektivt end almindelig træning uden klikker, men samtidig går de glip af mange af de største fordele ved ”ægte” klikkertræning.
For at gøre tingene endnu mere kompliceret har du ikke engang brug for en klikker i klikkertræning. En betinget forstærker kan være mange forskellige ting – klikker, fløjte, ros, smaskelyde med munden, et håndsignal, you name it. Alt, hvad hunden kan opfatte, kan bruge som en betinget forstærker. Hæng dig ikke så nøje i klikkeren. Den benyttes, fordi den i de fleste tilfælde er mest hensigtsmæssig at bruge som betinget forstærker. Hvis du kommer på noget bedre, så ring til os med det samme! Det er træningsprincipperne, som er det væsentlige – ikke den lille plastikboks.
Det vigtigste ved klikkertræning er, at man bruger den operante læringsteori i praksis. Det, vi forbinder med “ægte klikkertræning”, er
- Systematisk brug af en betinget forstærker (klikker, ros eller andet)
- Man spiller i høj grad på hundens egetinitiativ i stedet for at lokke og lede og former adfærden skridt for skridt frem mod målet (shaping), eventuelt ved brug af target (se kap. 5).
- Kun brug af positiv forstærkning (belønning) eller eventuelt negativ straf (at tage noget væk, som hunden gerne vil have, f.eks. opmærksomhed). Brug af et mildt ubehag kan selvfølgelig forekomme i enkelte situationer i dagligdagen, men det er ikke et alternativ i planlagt træning.
- Man indlærer adfærden, før man sætter kommandoen på.
- Det er ingen ”kravfase” eller ”uvilkårlighedsfase” i træningen (”når du kan – så SKAL du!”) som beskrevet i flere andre hundebøger. Man opnår en sikker kommando ved at øge kravene skridt for skridt, forstærke rigtige adfærd og holde belønningen tilbage ved forkert adfærd, træne i mange forskellige situationer og eventuelt trappe forstærkningsfrekvensen ned, hvis adfærden skal udføres over længere tid.
- Man fokuserer på SITUATION, ADFÆRD og KONSEKVENS, ikke på begreber som ”jagtinstinkt”, ”flokdrift”, “lederskab” eller andre abstrakte begreber om, hvad der måtte være inde i hunden. Situationen, hundens adfærd og konsekvensen (resultatet af adfærden) er alle ting, som er observerbare – vi har ikke brug at gætte os til, hvad der sker inde i hovedet på hunden for at forklare, hvorfor den gør, som den gør.
De fleste hundebøger henter mange af deres begreber fra fagfeltet etologi (mange hundebøger laver også deres egne forklaringsmodeller uden at støtte sig til videnskabelig dokumentation), mens klikkertræningen henter sine begreber fra adfærdsanalysen (psykologien). Dette skaber ofte en del forvirring, og det er godt at være bevidst om, at hundetræning er en disciplin, som henter sine begreber fra flere forskellige fagområder.
For god ordens skyld; når jeg siger traditionel hundetræning, mener jeg sådan noget som ”beløn, når hunden gør det rigtige – straf, når den laver fejl” (eller ”korriger hunden”, som det ofte bliver pakket ind). I klikkertræning kører vi hellere efter ”beløn, når hunden gør det rigtige – beløn ikke, når hunden ikke gør det rigtige”. Kan du se forskellen?
Fordele med klikkertræning
- Man arbejder hovedsagelig med at forstærke den rigtige adfærd i stedet for at korrigere fejl. Resultatet er arbejdsglade hunde, som kan lide at træne, og som ikke er bange for at lave fejl.
- I stedet for at lokke, lede og kommandere hunden lader man i høj grad hunden selv finde ud af, hvilken adfærd vi er ude efter. Der er dermed mindre risiko for, at hunden bliver afhængig af unødvendige hjælpebetingelser.
- Adfærd, som er indlært ved hjælp af klikkertræning, ser ud til at generaliseres letteres til nye miljøer og situationer. Det vil sige, at hvis hunden har lært en ting i en situation, så er det lettere at lære den at gøre det samme lige så godt i andre situationer.
- Ved hjælp af klikkeren kan du forstærke meget nøjagtig – ”timingen” på belønningen bliver bedre. Træningen bliver dermed mere effektiv, du sparer tid, og du kan få akkurat den præcision, du er ude efter.
- I klikkertræning lærer vi først hunden, hvad den skal gøre. Først, når hunden udfører adfærden perfekt, sætter vi kommandoen på. Resultatet er en sikrere kommando.
- Klikkertræning begynder virkelig at blive sjovt, når du har trænet i nogle måneder. Du får efterhånden det, vi kalder en ”clickerwise” hund – en hund, som har lært sig ”gamet”, kan lide at træne, og som er meget kreativ. Så går det utrolig hurtigt med at indlære nye øvelser. Vi håber, at du engang kommer til at opleve at træne med sådan en hund.
- Som klikkertræner bliver du efterhånden rigtig god til at observere adfærd og ”læse hunden”, dele træningen op i små delmål og øge kravene i små trin tilpasset hunden.
Og så er det utrolig morsomt, når du først kommer i gang!